Resultat på scanninger!

Så fik jeg langt om længe den forklaringen på min knæskade, som jeg nu har døjet med i en måned. Lige siden jeg løb marathon og efterfølgende tog på skiferie har mit knæ været helt skidt. Jeg har slet ikke haft mulighed for at løbe - ikke engang 500 meter. Det har været meget skidt, og jeg regnede også med at marathon og skiferie ikke ligefrem var den bedste kombination, men jeg begyndte langsomt at frygte noget værre var sket med mit knæ. Jeg opsøgte en læge her i Melbourne, Australien, og fik hende til at indstille mig en røntgen og MR-scanning for at se, om der skulle være sket noget inde i knæet. Og nu er dommen kommet! 

Scanningerne viste heldigvis at min menisk og korsbånd var intakte, hvilket betyder at der ikke er sket noget. Hvilket faktisk var det vigtigste for mig at få at vide. For havde de ikke været intakte, så havde det betydet endnu én operation, og det havde jeg ikke klaret. Jeg ville gerne være en stærk pige og kæmpe for alt jeg har kært, men én operation mere, det ville have knækket mig. Derfor var jeg MEGET nervøs op inden jeg skulle op til lægen for at få resultaterne. Men heldigvis blev det ikke nødvendigt at fælde en masse tåre foran lægen.

Scanningerne viste dog at jeg har en slem udgave af løberknæ, da jeg har meget betændelse i ledbåndet på ydre siden af knæet. I første omgang var jeg helt okay med dette svar, for det kunne jeg da i det mindste arbejde på og sørge for at det bliver bedre. Men, efter at have tygget lidt på det og snakket med andre løber, som har haft lignende skader før, så blev jeg alligevel lidt deprimeret. Et løberknæ kan tage alt fra et par uger op til flere måneder at komme over, og eftersom min udgave af løberknæ er relativ slem, så kan det muligvis komme til at tage lang tid at komme over. Og jeg har allerede nu gået én måned med et knæ, som kun er blevet værre for hver dag der er gået, så jeg er også selv i tvivl om, hvor godt det resultat egentlig er. Men alt andet lige, så ved jeg nu helt konkret, hvad der er galt med mit knæ og jeg har noget konkret at arbejde ud fra. Det betyder at jeg nu også kan få lidt ro i sjælen, og ikke længere skal frygte at rende rundt med en ødelagt menisk eller korsbånd.

Jeg bliver nu tilknyttet en fysioterapeut på min skole, som skal hjælpe mig med at komme stærkt tilbage og give mig de rigtige øvelser. Men skulle nogen af jer søde læsere have nogle gode råd, tips, egne oplevelser/erfaringer eller lignende, så skal i ENDELIG bare dele dem med mig. Det ville jeg blive SÅ glad for. Alt tages imod med kyshånd!

 

Humøret har været bedre, men jeg håber genoptræningen kommer til at gå godt, således jeg snart kan leve op til mit navn igen - be a runner 😉

 

Fortsat god træning og weekend til jer alle!

Bearunner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *