Aarhus marathon 2014

Forskellen på succes og fiasko består ikke styrken eller viden, men i viljen. Du er nemlig et produkt af din egen indsats og dedikation. Succes koster, og det starter altid med lyst, vilje og sved.

Fra fodboldinvalid til marathonløber

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte dette indlæg. Der er så meget jeg gerne vil fortælle om hele oplevelsen, mit første marathon,, men skal nok forsøge at holde lidt igen.

 

Det skal ikke lyde som en takketale, men der er nogle bestemte personer, som jeg allerførst gerne vil sige tusind tak til. Personer som jeg ikke kunne have klaret det her uden. Personer som har hjulpet, støttet og gjort alt for at jeg skulle blive klar til dette løb både ift. skader, kost og træning, gennemføre dette marathon, og ikke mindst få en rigtig rigtig god oplevelse. Eftersom alt dette bare lykkes til punkt og prikke igår, så skylder jeg disse personer VERDENS STØRSTE tak!

 

  • Min personlige træner, Kristian Sletten fra StayActive. Han har været motoren bag det hele. Uden hans hjælp til at strukturere og planlægge min træning, så havde jeg ikke været i stand til at gennemføre løbet i den tid jeg gjorde.
  • Min fys. og osteopaten, Ivar Dagsson fra Aarhus Osteopati. Han formået på én måned at få mig skadesfri - løber- og springerknæ er intet problem, når man bliver behandlet hos ham. Siden har han sørget for at hjælpe mig og holde mig skadesfri . Han har på intet tidspunkt taget håbet fra mig om at gennemføre mine løb her i efteråret. Endnu en mand, som har været guld værd.
  • Mine løbeklub, RUNAAR - og særligt herunder, Jeppe Christiansen som har støttet og guidet mig de sidste mange uger - og særligt til Kristian Eilersen (barfodstossen) og Troels Sørensen, som løb de første 20-25 km. med mig. De fik virkelig overskuddet og energien frem i mig.
  • Mine to storebrødre, Thomas og Casper Christensen, som er hele årsagen til at jeg overhovedet tilmeldte mig dette Marathon. De har altid været en kæmpe inspiration for mig!

 

Når dette så er sagt, så lad mig fortælle om det, som det hele drejer sig - mit første officielle marathon og gennemførelsen heraf. Det er vigtigt for mig at pointere at jeg ikke vil lyde alt for selvglad i dette indlæg, men må "desværre" bare sige, at alt til gårsdagens marathon flaskede sig simpelthen bare. Så det er bare de sande fakta og historier der bliver beskrevet - og ikke fordi jeg prøver at pynte for meget på tingene. :)

 

Jeg havde i dagene op til løbet sørget for at få spist god med kulhydrater og drukket en masse vand, saftevand og juice, således mine depoter i hvert fald var fyldt godt op og helt klar. Dette måtte ikke være pga. kost og væske at jeg gik ned. Min madplan kan i se længere nede på siden. Den fulgte jeg meget slavisk - og den viste sig bare at være rigtig god. Jeg har til mine tidligere halvmarathons haft lidt problemer med væske og kost, så det var virkelig vigtigt for mig at det spillede denne gang - og det gjorde det. Så hvis i har lyst, så kan i roligt og trygt bruge madplanen! :-)

 

Selve løbsdagen

  • Kl. 05.30 stod jeg op for at spise min første omgang morgenmad. Denne bestod af havregryn med rosiner, sukker og lidt kakaopulver udover (lyder klamt, men det er virkelig godt :p). Hertil drak jeg en halv liter vand. Bagefter gik jeg i seng igen og tog lige én time mere på øjet.
  • Kl. 07.30 ringer vækkeuret igen. Jeg får gjort mig færdig og spiser min anden portion morgenmad. Denne gang bestod det af én lys bolle med marmelade, ét æble skåret i skiver, én æblejuice, én kop kaffe og selvfølgelig én halv liter vand.

 

Allerede fra morgenstunden af kunne jeg mærke at jeg var klar. Solen skinnede, himlen var blå, temperaturen var så perfekt, jeg havde fået sovet godt - jeg følte mig klar.

  • Kl. 08.45 går turen ud til startområdet, hvor jeg mødes med mine brødre som også skulle løbe marathon og de fire drenge fra RUNAAR (Jeppe, Troels, Kristian og Kasper). Vi fik gjort os klar, snakket de sidste ting igennem. Jeg havde planlagt at løbe sammen med Troels og Kristian. De skulle forsøge at pace mig til den rigtige tid og sørge for at jeg kom godt i mål. Resten af min familie var kommet ud for at heppe og dem fik jeg lige sagt hej og farvel til inden løbet gik igang
  • 21,1 - 26-27 km. - overskuddet ville åbenbart ingen ende tage. Da vi rammer min familie, som står og hepper fik jeg at vide at jeg pt. lå som nr. 3 ud af alle kvinder, og dette gav mig virkelig blod på tanden - jeg skulle se om det på nogen måde var muligt at indhente 2. eller måske endda 1. pladsen. Troels fik egentlig indhentet os, men måtte desværre udgå fra løbet pga. hans mave. Virkelig virkelig synd for ham. Nogle ting kan man bare ikke forberede sig på, og dette var desværre én af de ting. Kristian begyndte også at få lidt problemer med hans fødder - tossen plejer at løbe i bare fødder, men måtte pga. underlaget tage sko på, hvilket ikke fungerede helt optimalt. Vi røg ind i lidt forskelligt tempo, og jeg fortsatte derfor alene. Jeg holdte stadig samme pace på omkring. 04.40-04.45. Da det gik op for mig, at jeg nu skulle løbe de sidste 15 km. alene blev jeg lidt nervøs for, om jeg kunne opretholde samme tempo, men jeg slog tankerne væk vha. musikken. Jeg formået at holde humøret højt og tankerne positive. Nu måtte jeg i stedet heppe og pace mig selv frem.

 

  • 27-37 km. - jeg følte mig stadig godt på vej og kunne nu begynde at se en ende på løbet og dermed målet. Tæt på en af væskedepoterne kunne jeg se den 2. hurtigste kvinde, og satte derfor tempoet op. Da vi ramte væskedepoten tog hun sig lidt for lang tid, og jeg skyndte mig derfor at få noget væske og komme afsted. Dermed blev den første kvinde indhentet, jeg lå nu som den 2. hurtigste kvinde. Nerverne kom dog lidt på spil igen, da jeg nu frygtede at jeg ville ramme den berømte "mur". Der var ingen tvivl om at jeg godt kunne mærke at mine ben så småt begyndte at blive lidt trætte, men havde på ingen måde følelsen af at jeg var ved at ramme muren. Ved 34,5 km. møder jeg igen min familie, som fortæller at jeg ligger knap 2-3 min. bag den hurtigste kvinde - jeg tænkte "øv - men der er stadig en chance".

De første 2,5-3 km. af 7km's runden var så ubeskrivelig hårde. Det gik kun op ad. Da jeg ramte dette stykke første gang ved 14-5-17.00 km. var det også hårdt, men intet sammenlignet med nu. Når man rammer 34,5-37,00 km. så har man ikke ligefrem lyst til at løbe op af bakker, men der var intet at gøre. Det var nu ens mentale styrke spillede ind og blev sat på prøve. Jeg fik gejlet mig selv op og fik overstået hvad der føltes som et bjerg på daværende tidspunkt. Arrangørene havde været så søde ved 37,00 km. at skrive "højeste punkt" med en lille tegning til på ruten, så fint.

  • 37-42,2 km. - jeg havde ramt det højeste punkt på ruten, og nu gik det næsten kun ned af, kun med få stigninger ind i mellem. Jeg fik derfor sat rigtig god fart på, ramte en pace omkring 04.20-04.30 det sidste stykke og fik dermed indhentet rigtig meget tid. Da jeg ramte 38 km. på 03.00.00 vidste jeg at mit tredje delmål ville blive opfyldt. Jeg skulle nok nå at komme ind på en tid under 03.30.00 som var min absolut drømmetid. Det gav mig virkelig blod på tanden og jeg fortsatte i samme pace. Der var absolut ingen tegn på krampe, mental nedgang eller mur - og jeg råbte og klappede af mig selv "kom så Camilla, du kan gøre det - du når din drømmetid, smil og få så de ben i mål og bliv stolt af dig selv. Din familie venter". Jeg nåede aldrig at indhente den hurtigste kvinde, troede egentlig hun var langt foran. Så da jeg rammer de sidste 400 meter på ruten sætter jeg slutspurten ind. I mål det skulle jeg og det skulle gøres med manér.

 

  • 42,2 km. - jeg er i MÅÅÅÅÅÅÅÅÅL - og det blev med den helt fuldstændig uventet tid, 03.22.00 - dvs. min slutpace endte på 04.47. Jeg havde aldrig nogensinde troet at jeg skulle gennemføre mit første marathon i denne tid. Og da slet ikke dette marathon, et vaskeægte terræn/skov marathon. Jeg nåede lige ind over målstreen og knækkede så sammen. Jeg havde givet mig fuldt ud, tårerne stod ud, jeg var i mål, jeg gjorde det, jeg blev nr. 2 - hvad mere kunne jeg drømme om. Og endda, så viste det sig at jeg kun havde været 40 sek. efter den hurtigste kvinder - så ærgerligt, men jeg vil slet ikke klage over min egen præstation!

     

 

Jeg kan slet ikke beskrive, hvilke følelser der væltede ind over mig. Jeg var så ubeskrivelig møg stolt af mig selv. Jeg fik bevist det ingen troede jeg kunne! Efter 8 operationer i knæ og ankel, en invaliderklæring og en masse modgang - fik jeg rejst mig, bevist at hvor der er vilje er der succes. Ingen skal nogensinde fortælle mig, at jeg ikke kan - for så vil jeg gøre alt for at bevise det modsatte. Min træning op til dette løb må have været så optimal som muligt, hvilket jeg udelukkende konkludere ud fra, at jeg slet ikke ramte muren. Hvilket bare var møg fedt! Dermed er det også et helt nyt kapitel i mit liv der er startet. Med netop gennemførelsen af dette marathon venter der kun rigtig mange nye løbeoplevelser - hvor jeg bestemt har til mål at blive langt hurtigere og bedre. Men de løb vil jeg slet ikke tænke på nu. Lige nu og de næste par dage vil jeg virkelig bare nyde, hvilken præstation jeg har lavet. Forud for løbet var jeg simpelthen så nervøs, der var virkelig mange som havde sat nogle meget høje forventninger til mig - og ikke mindst havde jeg selv store forventninger til mig selv. Min frygt for ikke at ramme dagen blev slet ikke aktuel. Dagen sad bare lige i skabet.

At jeg ramte dagen 100% blev også kvitteret med prisen som den 2. hurtigste kvinde.

 

Én ting som jeg havde været meget nervøs omkring var væskedepoterne. Til halvmarathons har jeg slet ikke kunnet få det til at fungere med at få indtaget væske undervejs. Men dette gik også bare godt. Undervejs tog jeg i alt 6 gels + én gel 15 min. før løbet begyndte. Derudover så stoppede jeg ved alle væskedepoterne - det gjaldt ikke om at få drukket hele koppen med vand, men bare lige at få én slurk - så var det super. Til forskel fra tidligere løb, kunne jeg denne gang mærke hvor meget bare én slurk vand gør - der er virkelig en verden til forskel.

 

Dette marathon var Aarhus' første marathon og mit første marathon, men det er på ingen måde sidste gang jeg deltager i dette løb. Der er ingen ord for, hvor flot løbet var. Vi løb virkelig i den smukkeste natur nogensinde, ruten var så perfekt - vekslende mellem rå skovbund, broer, grusbund, sand osv. Det var ubeskriveligt hårdt, men så fedt. Med en højdemeterstigning på 447 meter siger det vist alt om løbet - det var på ingen måde fladt. Men det var sjovt, og stor ros til arrangørerne af dette løb - det var virkelig en kæmpe succes. Jeg håber virkelig de laver løbet næste år!

 

Kort fortalt - med gennemførelsen af gårsdagens Marselismarathon vil jeg nu officielt kalde mig selv løber. Min nye sportsgren er løb og jeg er 100% dedikeret til denne sport. Hvis jeg i dag fik valget om at spille fodbold igen påny eller løbe, så ville jeg klart vælge løb. Det giver mig alt det jeg ønsker!

 

 

Aarhus' første marathon - "Marselismarathon"

Netop nu er der blevet lavet en hjemmeside til Aarhus Marathon d. 27 september 2020.

Løbet bliver kaldt Marselismarathon og kommer til at foregå ude i Marselisborgskov.

Dette betyder også at løbet bliver et terrænløb, som nok ikke kommer til at gå under

kategorien fladt løb. Det vil blive lidt bakket, da løbet jo kommer til at foregå i skoven.

Dette bliver helt klart en udfordring for mig, men jeg glæder mig som et lille barn til løbet.

Ligeså snart jeg har fået løbet Nykredit Aarhus Halvmaraton, så vil der kommer løbende opdateringer inde

på denne side, da mit fokus herefter udelukkende bliver på Aarhus Maraton.

 

Der er stadig få pladser tilbage - så hvis i er interesseret, kan i gå ind på følgende

link og se mere omkring løbet: http://marselismarathon.dk

 

Be a runner!

Copyright © All Rights Reserved

Be happy, be a runner, be you!

Løbeprogram

Nu er benene endelig kommet ovenpå efter Aarhus Halvmaraton d. 8 juni. Jeg har fået slappet af og ikke mindst fået skruet lidt ned for træningen for at lige at genfinde en ny motivation. Det sidste halve år har været meget trænings- og sundhedsorienteret, og derfor har der ikke været mange overspringshandlingerfra min side. Men efter gennemførelsen af halvmarathonet har jeg haft brug for lige at trappe ned på træningen, ikke tænke på træning og sundhed hele tiden, og bare lave andet end hvad jeg plejer.

 

Selvfølgelig har jeg stadig holdt træningen ved lige - bare for ikke at gå helt ned. Men efter to uger er

jeg nu endelig tilbage og top motiveret. Derfor har jeg nu fundet et løbeprogram mod Aarhus Marathon d.. 27 september, som jeg starter med at følge sådan nogenlunde. Det vil dog ikke blive fulgt slavisk, men mere så både jeg selv og I læsere har en idé om, hvordan jeg har tænkt mig at træne op til dette løb.

 

Programmet tager dog udgangspunkt i, at man har 16 uger til at træne op, men jeg har egentlig kun

12 uger. Derfor vil jeg også regulere lidt i programmet, således jeg hurtigere kommer op på de lange

distancer. Jeg vil sørge for at notere mine ugentlig løb, således når jeg har gennemført marathonet kan

vise jer et præcist program! :)

 

I finder programmet via dette link:

https://www.nspcc.org.uk/get-involved/join-an-event/get-ready-for-your-event/training-for-a-run/Yelling_training_plan_marathon_improver_wdf70349.pdf

 

Countdown - 32 dage tilbage

I dag er der kun sølle 32 dage tilbage til mit første marathon. Dette indlæg er et lille status indlæg ift. hvor jeg står mht. min form, hvad tænker jeg omkring løbet osv.

 

Jeg er helt vildt spændt og glæder mig rigtig meget til løbet. Dog har jeg også været rigtig skeptisk omkring løbet, netop fordi det er et skovløb. Dvs. hele ruten foregår ude i skoven og kun 2 gange på ruten løber man på asfalt, og det er kun lige i en 300-400 meter. Derfor jeg har været meget nervøs for løbet, da jeg ikke er vant til at løbe i skov overhovedet, men altid løber på asfalt. Egentlig er det jo langt bedre for knæene og kroppen at løbe i skov, da det ikke er ligeså hårdt underlag som asfalt, og der er også lidt bedre affjedring i skoven. MEN, min helt store bekymring har været for min højre ankel og mit venstre knæ. Særligt anklen fordi den er meget svag og har let ved at vride rundt på den, hvilket betyder at jeg skal koncentrere mig endnu mere i skoven ift. alle lande rigtigt og ikke vride rundt pga. alle de små sten, grene, ujævnheder osv. Derudover så har jeg også været nervøs for knæet, da det bliver et helt andet slags underlag end hvad jeg er vant til, og det så er i 42 km. Men jeg er nu efterhånden ved at have løbet nogle kilometer i skoven, og begynder så småt at være mere tryg ved det. Min ankel er blevet stærkere vha. vippebræt.

 

Selvom mine ben er begyndt at vænne sig til underlaget, så er min form stadig ikke helt hvor den skal være. Pga. min knæskade (løber- og springerknæ) blev jeg desværre sat et godt stykke bagud, og har derfor ikke fået helt så mange kilometer i benene endnu, som jeg egentlig burde. Men forhåbentlig jeg nok skal nå at komme derop af, og gerne runde de 28-30 km. inden løbet - dette er i hvert fald planen, som er lagt i samarbejde med StayActive.

 

På trods af alle mine bekymringer, manglende km. i benene og form, så kan jeg ikke andet end glæde mig til løbet. når jeg ser den video som Marselismarathon.dk netop har lagt ud. I kan se videoen nedenstående. Videoen viser et glimt af den smukke rute, start/slut feltet og lidt generelt om løbet.

 

Hvis der er andre som også skal løbe løbet, så skriv endelig til mig :D

Hvad har jeg spist i dagene op til marathon?

Så er det imorgen at den helt store test skal bestås. Jeg har forberedt mig og set frem til dette marathon i flere måneder. Jeg glæder mig som et lille barn, men er samtidig super super nervøs. Hvilket kun er et godt tegn - håber jeg!

 

Hvordan jeg har trænet op til dette løb og dermed de sidste fire måneders løbetræning vil jeg lægge op her på bloggen efter løbet. Det kan være det giver lidt inspiration til nogle af jer seje løbere :)

 

Men i dagene før et marathon er det kosten som er super vigtig. Formen er som den nu er, den skal der ikke tages mere stilling til nu - der kan alligevel ikke ændres noget nu. Jeg føler også selv min form er, hvor den skal være - men det er aldrig til at sige, hvordan min krop reagere efter de 30 km.

 

Man kan dog gøre mange ting for at forberede kroppen bedst muligt - og det er via kosten. Jeg har, ligesom alle andre løbere, haft stor fokus på carbloading i denne uge. Dvs. sørget for at indtage en del flere kulhydrater end hvad jeg er vant til. Kroppen har nemlig brug for alle disee kulhydrater til store løb, som fx. marathon. Det er af kulhydratdepoterne kroppen skal tære - ligeså snart man går over til fedtforbrænding, så er det at den berømte "mur" rammes. Det er langt hårdere for kroppen når man går over til fedtforbrænding. Derfor gælder det om at have fyldt kulhydratdepoterne bedst muligt op, så man kan køre på denne så lang tid som muligt.

 

I kan nedenfor se et skema over, hvordan jeg har spist siden onsdag, hvor min carbloading for alvor blev sat igang. Jeg er ikke god til at spise så mange kulhydrater - særligt hvid brød og pasta, men det er man bare nødt til. Og så er det jo også bare en ogd undskyldning for at spise lidt ekstra Nutella :D

 

Jeg håber i kan bruge skemaet som lidt inspiration - skriv endelig hvis i har nogle spørgsmål.

 

  • Kl. 10.00 lyder startskuddet. Vi var klar. Afsted vi fløj sammen med alle de andre seje løbere, som havde taget udfordringen om Aarhus første marathon op! Ruten bestod af 2 runder, som var hhv. 14 og 7 km. Disse to loops skulle man igennem to gange.
  • 0-14 km. - den første runde, gik uden problemer. Humøret blandt Kristian, Troels og jeg var højt. Vi havde godt med overskud. Kristian havde taget et go-pro kamera med, så vi filmede på løs, snakkede og var nok decideret irriterende og lidt for overskudsagtige set fra andres syn. Men vi hyggede og det hjalp virkelig med at glemme de små nerver jeg havde.
  • 14-21,1 km. - gik også uden problemer. Benene var så gode - slet ikke tunge, trætte eller noget. Jeg havde godt med overskud på den første halvdel af ruten, og dermed også det første halvmarathon. På de første 21,1 km. havde vi holdt en pace på 04.45 - og dermed løb vi de første 21,1 km. på 01.41.45. Et helt perfekt tempo. Desværre tabte vi Troels på den sidste del af 7km's runden, da han fik lidt maveproblemer. Kristian og jeg fortsatte og vi fik filmet lidt mere på hans go-pro.

 

De næste par dage står nu på meget afslapning og lidt træning, benene skal have tid til at komme sig og restituere 100%. Når dette er gjort, så sættes træningen ind igen for alvor, da jeg allerede har en ny og efterårets sidste udfordring, som venter mig d. 19 oktober. Her skal jeg løbe Vejle Ådal halvmarathon - mere om dette senere!

 

Til alle jer, som har løbet H.C.Andersen marathon og Berlin marathon i denne weekend - stort tillykke, hvor er i seje. Og til alle jer andre, jeg håber i har haft en skøn weekend og fået trænet godt!