Skagen Marathon (11 km)

For lige præcis en uge valgte jeg at løbe et spontant officielt løb i Skagen. Jeg skulle egentlig bare have løbet et træningsløb på 10 km om lørdagen, men da jeg alligevel var i sommerhus med mine forældre tæt på Skagen og en del fra min fantastisk løbeklub, Runaar, havde valgt at arrangere en weekend i Skagen, hvor de også skulle, så kunne jeg da ikke sige nej til at løbe også.

Jeg valgte bevidst ikke at løbe længere end 11 km., selvom det da var fristende at løbe et hlavmarathon - men var nødt til at lytte til kroppen. Derfor hoppede jeg på 11 km. turen samme nmed en god flok fra Runaar. 

 

Jeg havde egentlig slet ikke nogle forventninger til løbet, og selvom min træningstur nu blev til et officielt løb, så havde jeg oprindeligt planer om bare at løbe det stille og roligt og hygge sammen med dem fra Runaar. Men desværre kom konkurrencegenet op i mig (dumme gen altså!!) og jeg fik lyst til at teste mig selv ift. de andre løbere. Fordi jeg havde planlagt det bare skulle være et træningstløb, havde jeg heller ikke drukket nok vand overhovedet. måske kun 2 glas vand. Derudover havde jeg heller ikke spist optimalt, fik kun 1,5 franskbrød til morgenmad. Så alt i alt, forberedelsen til dette løb var på ingen måde god 😀 

 

Starten gik kl. 12.05, så jeg kørte sammen med min trofaste opbakning, støtte og bedre træningshalvdel derop omkring kl. 10.00. Og ja, tro det eller ej, men her taler jeg om min mor. 

Hun har været der for mig altid, det er hende jeg altid har delt mine sportslige op- og nedture med. Hun har altid stået trofast ved min side, kampe, løbeture osv. Hun er uundværlig (mors pige, ja det er jeg!). Nå, men vi fik kørt til Skagen, hvor jeg mødtes med de andre Runaar’s. Et stort gruppebillede blev taget og stemningen blev skabt. Vi gik hen mod starten og blev kl. 12.05 sendt afsted. 

 

Jeg kom desværre til at stå lidt for langt tilbage i feltet, og brugte derfor de første 1,5-2 km. på at overhale alle indtil jeg ramte frontgruppen, hvor to seje drenge fra Runaar også løb. Jeg forsøgte at følge med dem så langt jeg kunne. Men jeg havde det SÅ dårligt fra start af. Min mave gjorde ondt og jeg fik sidestik, fordi jeg simpelthen ikke havde spist og drukket nok. Mine ben har aldrig været tungere, følte næsten jeg ikke kunne løfte dem fra asfalten. På en eller anden måde formåede jeg at holde et godt tempo - kun de højere magter må have svaret på, hvorfra mine kræfter kom. 

 

Ved 7-8 km. mister jeg de to drenge, da de sætter tempoet væsentlig op. Jeg kunne ikke følge med længere. På dette tidspunkt var jeg dog også godt sikker på, at jeg var den forreste kvinde, da jeg ikke havde set nogle kvinder i lang tid. Dermed kunne jeg tage det lidt mere med ro, og jeg kom levende i mål - hvilket jeg ikke troede ville ske. Jeg skuer målstregen da vi kommer rundt i et sving og sætter derfor farten op til sidst - vitterligt bare for at komme i mål og så kunne slappe af bagefter. Da jeg kommer ind over målstregen lyder det over højtalerne, at jeg var den hurtigste kvinde på 11km. og jeg havde løbet turen på 42.53 min. For at slå én ting på det rene, det havde jeg SLET IKKE troet. Jeg skyndte mig hen til min mor og min lille nevø, som også var taget med. Jeg jublede og var over lykkelig. Det var en helt klar ny PR og indenfor kun én uge havde jeg nu opnået to podiepladser. Det var lidt for vildt! 

 

Grunden til at jeg var SÅ overrasket over min tid, var virkelig fordi jeg havde krise på alle 11 km. Og dette er ikke for at lyde træls eller noget, men dette løb var LANGT hårdere end selve marathon. Også selvom min tid måske siger noget andet. Det handler nok mest af alt om, at man presser sig til sit MAX under hele turen, hvorimod man på marathon har mulighed for at løbe i et mere stille og roligt pace det første lange stykke tid, og så først til sidst sætte god tempo på. 

 

Men en podieplads var sikret, og denne gang som nr. 1. Weekenden før til Marselismarathon indtog jeg også en podieplads, dog som nr. 2. Så det var et skridt op på blot én uge. Lige i det øjeblik følte jeg mig virkelig som en lykkelig løber! 

 

Det var virkelig et fint og rigtig hyggeligt løb. Helt sikkert et løb jeg vil anbefale til andre. Man får set en masse af smukke Skagen og kommer rundt i forskellige kroge, som man ikke lige vil få set ellers. Super super godt. Heldigvis havde vi også bare et perfekt vejr, som hjalp meget på det. Så har du ikke planer næste år d. 03.10.15 - så synes jeg du skal tage forbi Skagen og løbe dette løb! 

 

Løbet, sejren og en god dag skulle selvfølgelig fejres i bedste stil med Runaar om aftenen. 

Vi havde en kanon (og tiltrængt) fest. En helt perfekt dag på alle måder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *