Gennemførelse af Audi Challenge Halvmarathon!

Igår skulle jeg løbe mit andet officielle halvmarathon. Med kun tre uger til marselismarathon var turen tænkt som en træningstur, hvor jeg “bare” skulle ind i en tid mellem 1.35 og 1.40 - hvilket virkede helt overskueligt, da min gennemsnitspace skulle ligge på ca. 04.29. Udover træningstur skulle løbet også bruges på at rette op på de fejl, jeg lavede til Aarhus City Halvmarathon mht. væskeindtag inden løbet.

 

Efter en god nattesøvn, ringede mit vækkeur kl. 07.45 - løbet startede kl. 11.00. Jeg stod op og spiste morgenmad med det samme, så det ca. passede med at jeg spiste tre timer før løbet. Min morgenmad bestod af én lys bolle, et blødkogt æg, vand og lidt kaffe til at vågne på. Mit fokus fra morgenstunden af var at få drikket nok med vand, men ikke for tæt på løbet - det var her fejlen skete sidst. Jeg drak for tæt op til løbet, som betød at jeg ikke fik tisset nok af og dermed skulle tisse alle 21,1 kilometer. Derfor havde jeg lagt en ny plan/strategi for igår. Jeg drak én liter vand, og stoppede helt med at indtage væske halvanden time før, dvs. fra kl. 09.30 drak jeg ikke mere vand. 

Derimod spiste jeg ét æble skåret i skiver én time før løbet, hvilket var for lige at få lidt ekstra at spise og lidt ekstra sukker inden løbet. Alt dette viste sig at være helt perfekt - og den helt rigtige måde for mig at forberede mig på. 

 

Jeg tog tidligt ned til løbet for at hente startnummer og chip, og for at mødes med de andre fra RUNAAR. Vi havde aftalt at mødes inden løbet for at gejle hinanden op, komme op i gear og give hinanden et high-five og ønske et godt løb. 

 

Kl. 11.00 lød startskuddet og jeg kom godt fra start sammen med to andre drenge fra RUNAAR (Rasmus og Jeppe), og måske lidt for godt fra start. De første 13 km. var jeg flyvende, løb en langt bedre pace end jeg skulle, og dermed blev jeg også skilt fra de to andre drenge, som satte pacen lidt ned. Jeg fandt nogle andre drenge at løbe med, og uden af vi aftalte det, så endte vi med pace hinanden lidt og skiftevis hjælpe hinanden frem. 

 

Ved 14 km. begynder jeg at mærke lidt i mit knæ, og blev derfor lidt nervøs. Jeg måtte lige ned og gå i 7-10 sek. Og mærke, hvordan knæet havde det. Derfor løb de andre drenge også fra mig. Jeg fik dog hurtigt indhentet dem igen, og de gav lidt et anerkendene nik for min indsats. Jeg fortsætter med at løbe, men kan mærke at det korte stop ikke gjorde noget godt, mine ben føltes så uendelig tunge bagefter og det var lidt svært at komme helt op i fart igen. Jeg blev virkelig frustreret, sur, irriteret og ville egentlig bare gerne have løbet overstået. Men da jeg først ramte de 19 km., kunne jeg ligesom overskue resten af turen. Og særligt, da vi rammer Viby Stadion kom motivationen helt tilbage. Jeg kunne se målet, se min familie som heppede på mig, hvordan folk klappede, og jeg valgte derfor at sætte en slutspurt ind. Kæmpe cadeau til arrangørene af ruten - det var virkelig en fed måde at slutte løbet af på!! 

 Jeg kom i mål i en tid på 01.33.39, hvilket jeg var ovenud lykkelig for. Det var ikke ny PR, men det var heller ikke meningen. Jeg fik det ud af løbet som jeg ville og ønskede. Selvom jeg ikke pressede mig selv max, så endte jeg alligevel med at blive nr. 1 i min aldersgruppe og dermed nr. 6 samlet ud af alle kvinder. Havde jeg alligevel ikke troet, men super fedt at have gjort det så godt, når jeg ikke løb mit max. Derfor er jeg meget tilfreds med mit træningstempo, og med løbet samlet set! Resultatet af løbet kan ses på billedet.

Gel-indtag var også et vigtigt fokus, som jeg skulle træne. Mest ift. hvornår jeg skulle tage dem og hvordan kroppen reagerede på det. I mine træningsture op til dette løb, har jeg selvfølgelig trænet med gels og vidste at mine mave godt kunne klare det, men det er bare altid noget andet på selve løbsdagen. Jeg tog tre gels i alt. Én gel 10 min. før startskuddet lød, hvilket gav mig god energi på de første kilometer. Den anden efter 7 km. og den sidste efter 14 km.. Det virkede helt perfekt for mig!

 

Efter løbet hyggede vi 15-16 løbere fra RUNAAR, hvor vi spiste sandwich og lige gav en ny high-five og sagde tillykke med løbet. Nogle fik slået PR, andre brugte det som en træningstur, men alle havde et godt løb og tilfredse med deres tid. Hvilket absolut var det vigtigste! 

 

Alt i alt var det et rigtig godt løb, en ok flad rute og meget anderledes ift. Aarhus City, hvilket kun var rigtig fint. Dog synes jeg det var en mere mental hård tur. Mest fordi den gik så meget ligeud og ud omkring Brabrandsøen, hvilket betød at man hele tiden kunne se de forreste på ruten og dermed vidste, hvor langt bagud man var, samt hvor langt rundt der var før man selv nåede til den del af søen. Og i forlængelse af dette, så kunne man ikke skære et hjørne og ligesom sige, “så er den del af ruten overstået” - det var ikke rigtigt muligt, når der næsten ingen sving var på ruten. Derudover så var der heller ikke særlig mange tilskuere på ruten, som ligesom kunne bære en frem som til City, men det giver jo helt sig selv ift. antallet af deltagere. Og egentlig er jeg glad for at have prøvet et lidt mere mentalt hårdt løb, da dette blot vil ruste mig endnu mere til Marselismarathon, hvor der kun er 300 deltagere til løbet, og dermed stort set ingen tilskuere - så der bliver man meget palle alene i verden. 

 

Med dette løb overstået, er 1 ud af 3 af efterårets udfordringer gennemført. Næste gang hedder det Marselismarathon her i Aarhus, som jeg virkelig glæder mig helt vildt til, men samtidig er meget nervøs for. Mere om dette i et senere indlæg! 

 

Tak for opbakningen til RUNAAR, min familie og alle tilskuere og deltager på ruten. Det var en rigtig god dag og godt løb, og jeg vil se tilbage på dette løb med stor tilfredshed og stolthed over min egen præstation. Havde aldrig troet at jeg skulle nå hertil, hvor jeg blot kunne kalde 21,1 km på 01.33.39 en træningstur!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *