Iltoptagelsestest hos StayActive

Gad du godt at vide, hvor du egentlig står med din træning? Sådan helt præcist. Vi har alle en god idé om, hvordan vores form er, hvordan den måske burde være, og hvordan vi træner optimalt for at nå vores mål både ift. styrke og løb, men oftest tager vi faktisk fejl. Hvis ikke man er klar over, hvordan man træner 100% optimalt, så kan det få store betydninger for ens mål.  

Ligesom mange andre havde jeg også en idé om, hvordan min form var, hvilke type af styrketræning der var rigtig ift. mit løb, hvor ofte jeg skulle løbe, samt, hvor hurtigt og hvor langt. Jeg var af den overbevisning, at hver eneste løbetur skulle løbes i det hurtigste tempo, og at en rolig 5km tur aldrig ville gøre noget godt for min form eller hjælpe mig med at opnå mine mål. Jeg var så struktureret over min træning ud fra egne vurderinger, og gav mig ikke selv en fridag.Langsomt begyndte jeg at mærke, at jeg ikke rykkede mig formmæssigt, og min styrketræning modarbejdede mit løb. Derfor valgte jeg at søge professionel hjælp hos StayActive. StayActive har mulighed for at lave en iltoptagelsestest, som giver én præcise resultater på ens iltoptagelse og kondital. To faktorer, som er væsentlige at vide, ift. hvordan man skal strukturere ens træning, således man træner på den mest optimale måde i stedet for at modarbejde sig selv.

Selve testen
Testen udføres i StayActives træningsrum, som ligger ved NRGI Arena. Du får foretaget et par målinger inden selve løbetesten, såsom vejning, højdemåling osv., som kan bruges til udregning af BMI og ens fedtprocent, samt, hvis man ønsker et kombineret kostforløb. Derefter begynder selve løbetesten, hvor du får en iltmaske på. For at være helt ærlig, så er den ikke super behagelig at have på, men når først du begynder at løbe, så glemmer du den. I hvert fald indtil du ikke kan løbe mere og har brugt al energi, så vil du føle at masken er decideret ubehagelig. Men så er testen alligevel ovre, og så kan det være ligemeget.Men selve testen foregår på løbebånd med iltmasken på. Du starter ud i et stille og roligt tempo, og efter hvert 2. min sættes tempoet gradvist op. Du skal blot fortsætte med at løbe indtil du slet ikke kan mere og tempoet er alt for hårdt. Det gælder virkelig om at presse sig selv til det yderste, da det giver langt bedre resultater. Heldigvis er der god hjælp fra træneren, som guider dig igennem testen og kommer med gode og støttende opråb undervejs i testen. Men det betyder også, at du selv bare kan sige stop, når du ikke kan mere. Sålænge du bare gøre dit bedste, så er det godt nok.

Ligeså snart testen er overstået, så får man sine resultater på papir. Man får et klart billede af, hvor meget ens krop kan yde, hvad ens arbejdsøkonomi er ift. ens træningszoner, anaerobe tærskel, og sidst, hvor meget fedt og kulhydrat kroppen forbruger ved en given belastning. Alle disse data er særdeles brugbare til planlægning af ens træning, uanset, hvad ens mål er, og hvor erfaren en løber man - nybegynder som eliteløber vil finde disse data gode.Lige så overrasket jeg blev over mine data, lige så glad blev jeg også for resultatet. Det var virkelig brugbart for mig, at finde ud af, hvornår jeg løber mest optimalt, altså i hvilket pace, hvornår jeg er mest udholdende, hvornår jeg forbrænder hhv. mine fedt- og kulhydratdepoter. Dette er gavnligt at vide, ift. mine halvmarathon og marathons, da det giver et bedre overblik over, hvornår man helt præcist har brug for energiindtag.

Hvad sker der efter testen?
Efter testen får du brug professionel og personlig gennemgang af dine resultater med fokus på, hvordan du bedst muligt kan effektivisere din træning i fremtiden. Dermed får du mulighed for at tage hjem med en komplet løbeanalyse af dig selv og derfra selv strukturere din træning eller du har mulighed for at tage skridtet videre sammen med StayActive, og lade dem hjælpe dig med din træning udfra dine resultater.
Jeg valgte den sidste mulighed for at se, hvor meget de kunne rykke min træning. Jeg meldte klart ud fra starten af, at jeg havde et mål om at løbe marathon på omkring 03.30-03.45 tre måneder efter testen, samt et mål om PR på halvmarathon, som skulle være under 01.30, blot én måned efter marathon. Jeg gav trygt ansvaret til Kristian Slettten fra StayActive, det blev hans opgave at hjælpe mig med at indfri disse mål. Lykkedes det mig så? JA det gjorde det! Marathon blev løbet på 03.21.10 og halvmarathon på 01.28.47. Så jeg kan kun sige, at hvis det ikke havde været for Kristian, StayActive og deres professionelle og personlige tilgang til min træning, så havde dette aldrig kunnet lade sig gøre.

Jeg kan ikke andet end varmt anbefale, at du tager et smut forbi StayActive eller læser mere på deres hjemmeside. Du vil have mulighed for at afprøve nye ting og nå nye mål, som du kun har turdet drømme op. Intet er umuligt, for svært eller latterligt, når du er hos StayActive. Alt kan lade sig gøre, sålænge du bare selv har troen på det og lysten.

Vil du gerne læse mere om iltoptagelsestesten, så kan du finde mere på StayActives hjemmeside: Test hos StayActive

Rigtig god fornøjelse - og held og lykke!

Bearunner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *