Fuck Janteloven - vær stolt af dig selv!

Der er absolut ingen grund til at tro, at du må prale af dig selv. For helt seriøst, hvis du, af alle, ikke tror på dig selv, hvem pokker gør så? 

Dette indlæg handler om, at få skudt noget selvtillid i nye som gamle løbere. Selvom mange af os er på de sociale medier, så er der stadig mange af os som er utrolig bange for at lyde tilfredse og stolte af os selv. Og jeg synes det er så dybt forkert! Vi skal da være stolte af os selv og den træning vi laver. Nej vi har ikke alle samme mål, men uanset hvilke mål vi har, så er hver en rejse unik og én som kræver belønning og opmærksomhed. 

Hvis/når man opfylder sine mål, store som små, så skal man have lov til at dele det med andre. Hvad end det er på de sociale medier. Jeg møder så tit folk, som når jeg siger “du er jo for sej til løb/tri/styrke - det er jo helt vildt, er du ikke glad?”. Så er svaret bare tit, “joh, det er jeg vel, men det er jo ikke ligeså godt som X og X”. 

Og nej, det er det måske ikke, men det er så forkert at tro, at bare fordi man ikke er eliteløber eller professionel, så er man ikke god nok. Vi kæmper alle med forskellige ting, så alle kan også - på lige fod - være stolte! Jeg er ikke bange for at sige ærligt, hvad jeg mener om mig selv og mit niveau.. Jeg er sgu pokkers stolt af mig selv og alt det jeg har opnået, men desværre er der nogle som har svært ved at acceptere at italesætter sig selv sådan. Og ved i hvad? Det skyldes at der stadig er en stor tendens til at janteloven gør sig gældende i vores lille samfund. 

Lad mig sige det meget kort og præcist, jeg hader janteloven. Derfor har jeg tilladt mig, at skrive min egen anti-jantelov. 

Bare for god ordens skyld, skriver jeg lige janteloven først og min efterfølgende, så i forhåbentlig kan se min pointe. 

Jantelovens 10 bud:

  1. Du skal ikke tro, du er noget.
  2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
  3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
  4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
  5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
  6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.
  7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.
  8. Du skal ikke le ad os.
  9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
  10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

Min trænings-lov:

  1.  Du må gerne være stolt af dig selv
  2. Du må gerne forholde dig kritisk til andres træning, råd og vejledninger
  3. Du må gerne være ydmyg, men ikke tilbageholdende
  4. Du må gerne sige højt og tydeligt, og poste billeder, når du er imponeret over dig selv, dine resultater, din flid og/eller din træning. Din glæde er ren motivation for andre. 
  5. Du må gerne motivere andre, men aldrig være nedladende. 
  6. Du må gerne tro på dig selv
  7.  Du må gerne drømme, der er aldrig ét mål der er urealistisk 
  8. Du må gerne juble, men sørg for at få andre med. 
  9. Du må gerne græde, men brug dine tårer konstruktivt.
  10. Du må gerne synes at du fortjener et klap på skulderen over din måde at tage din krop, dit udseende og din sundhed seriøst - og dit engagement hertil.

God træning - og pral lidt af dig selv. Det har aldrig skadet nogen, tværtimod. 🙂 

Bearunner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *