Forumstatistik

Registrerede brugere
1
Fora
0
Emner
0
Svar
0
Emne tags
0

Brooks løbesko

//Brooks løbesko

Brooks løbesko

Her kommer et indlæg omkring løbesko fra Brooks. Jeg har testet mange forskellige løbesko, men der er ingen tvivl om, at Brooks har overgået alle mine forventninger. Fra at være et ukendt mærke for mig, er det blevet mit favorit. 

Takket været mit sponsorat med Brooks Running har jeg fået mulighed for at teste lidt forskellige løbesko. De erfaringer jeg har gjort mig med de forskellige løbesko, vil jeg naturligvis gerne dele med jer.

Jeg har testet tre forskellige typer af Brooks, hhv. modellerne Ghost 8, Launch og Pure Flow 4. Nedenstående følger en kort anmeldelse af de tre modeller.

Ghost 8, Berlin modellen, er rent designmæssigt min favorit. Den vækker mange fantastiske minder fra mit marathon i Berlin i 2015. Designet er nemlig udviklet for ære Berlin Marathon, hvor der hvert år bliver sat mange rekorder, og netop dette var også tilfældet for mig, idet jeg lavede PR.

Skoen vejer 249,5 g., er neutral og har et drop på 12 mm.. Det høje drop gør, at den ikke er helt ideel til min løbestil med midt/forfods løb, da det kræver at jeg løfter mig længere op for at lande på forfoden, hvilket er krævende for muskler og led. Skoene er tænkt som en mængde træningssko, som skal sikre god beskyttelse mellem løberen og underlaget. Komforten er således høj og takket været BioMoGo sålen opnås en optimal støddæmpning. Dette vil jeg gerne støtte op om. Ghost er virkelig lækker i komforten og dejlig blød at løbe i, derfor har jeg også brugt skoene som primært restitutionssko til de langsomme og/eller korte ture. Der er ingen tvivl om, at skoen vil være særlig ideel, hvis man er hællander, og ønsker en sko, som kan holde til mange kilometer. Derudover har Ghost har en god åndbarhed og sidder tilpas tæt på foden.

 

Skærmbillede 2016-02-22 kl. 21.39.36

 

Launch modellen, sætter kulør på alle træninger. Designmæssigt er Launch dejlig piget, og pifter ethvert sæt løbetøj op. Derudover har løbeskoen naturligvis også nogle gode kvaliteter.

Launch vejer kun 224 g., er en neutral sko og har et drop på 10mm. Dette gør skoen en anelse bedre til min løbestil, dog stadig mere optimal for en hællander. Fordelen ved denne sko er, at den har er skabt til at lave et hurtigt rul på foden, som giver gør det muligt at løbe i den, hvis man er midt/forfodsløber. Sålen er mere livlig, og medvirker til et bedre afsæt under løbeture. Denne model har jeg særligt brugt på mine tempoture, da den vejer lidt mindre end Ghost, og dermed medvirker til lidt mere fart uden at være en konkurrencesko.

 

Skærmbillede 2016-02-22 kl. 21.37.32

 

Pure flow 4, er uden tvivl min favorit løbesko. Denne sko har udkonkurreret alle mine tidligere løbesko. Designmæssigt er den virkelig fed og meget simpel i stilen, bare sort og hvid. Men den passer til alt, og minder ærligtalt ikke om en løbesko i designet, men nærmere et par fede sneakers, som er formidable i støtten.

Pure Flow 4 er en minimalistisk letvægtssko, som kun vejer 198 g., og har et drop på 4 mm. Skoen henvender sig til den neutral løber, som ønsker en særdeles fleksibel sko, hvor man får en fantastisk feel oplevelse, hvor man mærke underlaget og har en følelse af at være ét med skoen. Løbeskoen hjælper med at komme mere frem på midtfoden og giver et hurtigere rul på foden, hvilket gør den til det perfekte valg af løbesko til mig. Trods det lave drop, så har skoen en suveræn støddæmpning langs hele sålen, og særligt i forfoden, hvilket jeg har savnet ved mine tidligere løbesko. De har ikke haft den helt rigtige støddæmpning fortil, og det har betydet at jeg har fået mange mærke lige ved trædepuderne, men dette har jeg ikke oplevet på et eneste tidspunkt med Pure Flow. Derudover består overdelen af en tynd mesh, der giver en komfortabel pasform, og sikre skoen sidder godt til foden.

Pure Flow er intet mindre end den bedste løbesko, og jeg vil til en hver tid anbefale denne løbesko til ny såvel som erfarne midt/forfods løbere. De andre to modeller er ganske udemærket at kombinere med, således man ikke slider Pure Flow for hurtigt op, men også fordi det generelt bare er en god idé, at skifte mellem forskellige løbesko. På denne måde får man belastet fødderne og kroppen på forskellige måder, og gør os mere modstandsdygtige.

Skærmbillede 2016-02-22 kl. 21.40.01
2016-02-22T21:58:43+00:00 februar 22nd, 2016|LØB|

Leave A Comment