Forumstatistik

Registrerede brugere
1
Fora
0
Emner
0
Svar
0
Emne tags
0

Tiden efter Ironman 

/, TRIATHLON/Tiden efter Ironman 

Tiden efter Ironman 

Nu er der gået knap halvanden uge, siden jeg gennemførte Ironman i København. En Ironman som jeg stadig er helt oppe at køre over. Men er alt lutter lagkage eller hvordan har man det egentligt fysisk og psykisk efter sådan en Ironman? Er man klar til at gøre det igen eller har man brug for en pause?

Det er to rigtig gode spørgsmål. Og jeg må ærligt indrømme, at det faktisk er lidt svært at svære på. For ens følelser efter sådan en Ironman er blandet.

På den ene side opstår en enorm glædes og lykkerus; man gjorde det. Og man lever højt på det længe – jeg er i hvert fald slet ikke færdig med at nyde gennemførelsen endnu. Det er nok noget jeg kommer til at nyde resten af mit liv. Men når det så er sagt, så opstår også et enormt tomrum bagefter.

Det er ikke som enhver anden dag, eller når jeg har skullet forberede mig på halvmarathons. Det har været en dag, som har krævet meget mere at mig end de gange jeg har trænet op til halv- eller hel marathons. Ikke at træninger op til disse skal negligeres, men det har krævet utrolig meget at blive klar til en Ironman. Man har haft tre discipliner at fokusere på, blive god til og blive udholdende i. Det har været et langt forløb, hvor mange grænser har skulle brydes, og hvor man har været fysisk og psykisk udmattet udover det sædvanlige.

Det har været en dag, som jeg har brugt 10 måneder at forberede til. Ikke kun rent træningsmæssigt, men det har også været den dag, som alt er blevet planlagt efter, og som jeg har brugt rigtig rigtig meget tid på at tænke på. Alt jeg har gjort og tænkt har taget udgangspunkt i d. 20 August og København Ironman.

Og nu, nu er det hele pludselig ovre? Nu står jeg her på den anden side af Ironman, og føler de sidste 10 måneder bare er fløjet alt for hurtigt afsted. Nu står jeg tilbage med følelsen af, om jeg nåede at nyde det nok? Ja faktisk, kan jeg slet ikke forstå det bare er ovre nu – og egentlig har jeg det som om det slet ikke er gennemført, fordi det hele bare er gået så hurtigt (føler jeg pt.).

Det har også betydet, at gennemførelsen af Ironman har efterladt et enormt tomrum. Jeg har ikke længere et race at se frem til, et program der siger hvad jeg skal lave, en træner der holder mig igang eller en dagligdag der skal planlægges ned til mindste detalje. Det kan måske lyde utrolig mærkeligt, men det er faktisk utrolig stressende at befinde sig i denne situation. Jeg ved min krop har brug for en pause fra træning, fordi den har været helt udkørt, men omvendt, så er jeg også bare vant til at træne mellem 12-17 timer om ugen, og pludselig træner jeg ingenting.

På den ene side er det rigtig dejligt, mens det på den anden er mega frustrerende. Jeg elsker jo at holde mig igang, og nu skal jeg pludselig holde igen – og ja, pludselig skal man også at tænke sig lidt mere om ift. kost. Ikke at jeg er blevet fanatisk, men før kunne jeg vitterligt spise alt uden at tænke over det, fordi jeg vidste at jeg trænede mere end rigeligt. Men det gør jeg jo ikke længere, så nu skal man måske ikke lige køre pasta, brød og kartofler, samt søde sager ind hver dag. Nu har jeg jo ikke brug for disse i samme omfang længere.

Dertil kommer hele forvirring om, hvad skal jeg nu? Skal jeg lave en ny Ironman? Har jeg lyst; ja for pokker, det var absolut det fedeste, men kan jeg overskue et nyt langt træningsforløb; det ved jeg ærlig talt ikke. Det skal jo hele tiden bliver vildere og hurtigere, og hvis jeg skulle slå min tid fra i år, så ville det kræve endnu mere træning end jeg har lavet hidtil. Omvendt, så er jeg jo et konkurrencemenneske og jeg fungerer bedst, når jeg har mål at gå efter. Men skal det være en ny ironman? Skal det være en halv ironman? Skal det måske være løb, marathon eller halvmarathon? Eller skal jeg prøve at tage en pause og lade være med at planlægge store mål, men tage tingene som de kommer?

Jeg har vitterligt ingen idé. Jeg ved bare lige nu føler jeg mig enormt rastløs og i tvivl, og alligevel nyder jeg træningspause og friheden. Ja jeg lyder nok som en mega forvirret pige, men faktum er, at København Ironman har efterladt et tomrum, som jeg har svært ved at håndtere pt. Den har givet mig blod på tanden, men også gjort mig udmattet.

Jeg tror et par ugers ro og træning baseret på lyst, er, hvad der skal til. Lige en lille tænkepause, hvor jeg kan finde ud af, hvad jeg egentlig har lyst til.. 🙂

 

2017-08-29T19:49:18+00:00 august 29th, 2017|LØB, TRIATHLON|

5 Comments

  1. Missdali 12. september 2017 at 17:43 - Reply

    Simpelthen så godt skrevet. Jeg kan relatere rigtig meget. Jeg lavede min første halve ironman og var i mit livs form denne sommer. Jeg var så topmotiveret og trænede ofte 10 timer i ugen. Nu føler jeg mig enormt umotiveret og tom.
    Har et halvmarathon på søndag og tager tingene meget roligt og træner kun efter lyst.
    Håber at det bare er en trænings pause mit sind har brug for og at min motivation snart kommer igen.

    • Bearunner 15. september 2017 at 20:02 - Reply

      Jeg tror det er en helt normal reaktion efter en intens træningsperiode! 🙂 Jeg er sikker på, at motivationen nok skal komme igen, ligeså snart man lige har fået lidt afstand fra det. Lige pludselig kommer man til at savne det, og så får man lysten til at prøve kræfter med det hele. Det er jeg helt sikker på!
      Tag bare en slapper og træn efter lyst. Der er stadig god tid til næste års races, så du/vi skal nok nå at indhente formen og træningsrytmen!

  2. Laura Malene Schantz Andersen 16. september 2017 at 10:22 - Reply

    Dejlige råd 👌🏼 Jeg har købt 3 gels, den ene med koffein. Jeg regner med at komme i mål ca. 1:45, hvordan vil du råde mig til at tage dem?

    • Laura Malene Schantz Andersen 16. september 2017 at 10:24 - Reply

      Det var selvfølgelig en kommentar til dine råd til halvmarathon i morgen ☺️ Ups.

    • Bearunner 17. september 2017 at 9:04 - Reply

      Jeg ville kun tage to gels, og så tage dem efter 7km og 14km ☺️ al mulig held og lykke!

Leave A Comment