Forumstatistik

Registrerede brugere
1
Fora
0
Emner
0
Svar
0
Emne tags
0

Savner jeg kun at løbe?

/, TRIATHLON/Savner jeg kun at løbe?

Savner jeg kun at løbe?

Med kun 100 dage til Ironman København er der ikke meget tid at spilde. Jeg glæder mig helt absurd meget til d. 20 august, men jeg glæder mig ENDNU MERE til at krydse målstregen d. 20 august velvidende om, at jeg f***** gjorde det. Jeg fik opfyldt mit årelange mål og drøm, jeg har altid gerne villet gennemføre en Ironman, fordi jeg ser det som værende det mest ultimative man kan gøre. Men, når det er sagt, så er valget om triathlon og ironman også sket på bekostning af noget andet.

Her tænker jeg i særdeleshed på mit løb. Det er klart at med valget om at gennemføre en Ironman, så har og kan jeg ikke opretholde mit niveau indenfor løb. Jo vel, jeg har allerede sat to pr på hhv. 5 og 10km. her i 2017, men mine favorit løbedistancer er med valget om ironman blevet sat på bero. I hvert fald ift. at sætte pr. Og hvordan har jeg det egentlig med det?

Kort sagt, meget blandet..

Med valget om IM er der fulgt utrolig mange fantastiske elementer og oplevelser. Der er ingen tvivl om, at jeg er 100% glad for mit valg om triathlon, da jeg har kunnet mærke den positive virkning på min krop. Jeg var sgu nok ikke kommet så hurtigt over mit træthedsbrud, hvis jeg kun var fortsat med løb. Så havde jeg udsat min krop for en alt for stor belastning igen, og det havde nok ikke været sundt. Jeg kan heller ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at køre hhv. Jels 1/2 IM og KBH IM. Jeg tror det bliver det vildeste nogensinde. Jeg elsker den afviklende træning der er i triathlon og mulighederne for hele tiden at udvikle sig uden at belaste kroppen på samme vis, som ved stor mængde løb. Der er altid én disciplin man er god i, selv hvis de to andre går dårligt.

Men. Når det er sagt, så har jeg da dage, hvor jeg virkelig ville ønske jeg bare løb.

Mest af alt, fordi jeg stadigvæk mest identificerer mig selv som værende løber. Det kommer jeg nok altid til at lægge 100% fra mig. Men endnu mere fordi jeg stadig føler jeg har et uforløst talent i løb. Jeg tror på at jeg kan meget mere og jeg tror på, at jeg godt kunne komme løbe sub3 på marathon og sub 1.23 på halv. Jeg tror på jeg har meget mere at give af, men jeg kommer bare ikke til at bevise det i år… Og det har jeg det nok lidt svært med. For hvem ved, hvor længe jeg synes det er fedt endnu at træne så intensivt og målrettet, hvem ved om job en dag tager mig til udlandet eller optager alt min tid, hvem ved om der pludselig sker noget, som gør jeg ikke kan opretholde træningsniveauet. Det er der ingen der ved, og det er selvfølgelig også kun mig selv der kan styrer, hvor meget og hvor lidt jeg vil. Men når jeg igår til Aarhus Motions 15km. testrun løber en rigtig god tid, 59.34 min., så giver det mig bare blod på tanden til at sætte pr på halv til Aarhus City Halvmarathon d. 11 juni. Men det kan jeg bare ikke 🙁 og grunden til dette er, at jeg ugen efter d. 18 juni skal køre halv ironman i Jels og derfor skal have en 120% klar krop – og ikke én som har løbet all-out ugen før.

Det er faktisk røvirriterende ind i mellem, at jeg ikke bare kan bevise, hvad jeg kan inden for løb 100%. Men jeg har taget valget om IM – og derfor bliver jeg nød til at træne, således jeg bliver bedst muligt klar til dette. Og det gør jeg, og jeg gør det med glæde! For hvis jeg skal nå at blive klar, så kræver det 100% dedikation og 100% lytning til min krop. Jeg må ikke overbelaste kroppen, men den skal samtidig have fuld gas. Jeg har ikke tid eller råd til en skade, men kroppen skal også vænne sig til den øget belastning. Jeg forsøger at blive en god triathlet, men jeg ved også, at jeg har uforløste mål indenfor løb, som en dag skal opfyldes…

 

 

2017-05-12T12:28:37+00:00 maj 12th, 2017|LØB, TRIATHLON|

Leave A Comment