Forumstatistik

Registrerede brugere
1
Fora
0
Emner
0
Svar
0
Emne tags
0

Lidt om energi og påklædning

//Lidt om energi og påklædning

Lidt om energi og påklædning

Efter gennemførelsen af min første halve ironman, sidste søndag, i Jels, har flere skrevet til mig og spurgt lidt ind til dagen. Mere præcist, har de spurgt om, hvor meget og hvilke former for energi jeg tog? Hvilket og hvad for noget udstyr brugte jeg? Og det vil jeg naturligvis gerne svare på. 

I månederne, ugerne og dagene op til racet var jeg selv en forvirret og uerfaren triatlet, som ikke havde nogen som helst idé om, hvad pokker jeg egentlig gik ind til. Hvad skulle jeg? Bevares svømme, cykle og løbet, men hvordan skulle jeg få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg har jo fulgt meget med på diverse tri-sider og instagram tri-mennesker, og forsøgt at lure lidt af, hvordan de gjorde tingene. Og selvfølgelig også deres resultater 😉 Alle snakker jo så meget om, hvor afgørende skiftezonerne er – og det gav mig virkelig stress. Alle snakkede også om, hvor meget energi betød for ens præstation og friskhed. Og ja, det kender jeg da godt fra mine marathon løb, men alligevel var jeg pludselig meget i tvivl.

Jeg havde i ugerne op til fået lagt en energiplan af min træner, som havde udregnet præcist, hvor meget energi jeg skulle indtage til racet, herunder, hvilke former for energi og hvornår på racet. Det hjalp da selvfølgelig utrolig meget, at han havde lavet de udregninger – så var jeg i hvert fald sikker på, at kroppen havde de nødvendige og rigtige forudsætninger for at præstere. Men, det gjaldt jo stadig om at få det hele til at gå op i en højere enhed under pres.

Ift. mit indtag af energi, så var det således:

  • 1,9 km. Svøm: ingen energi naturligvis, umuligt at indtage i vandet 😀 Jeg havde blot sørget for at drikke godt i dagene op til og inden race.
  • 90 km. Cykling: 3 Cola-gels fra Purepower efter hhv. 22km, 44km, og 66km, én drikkedunk m. hyldeblomst energipulver fra Purepower og én kakao energibar fra Purepower efter 50km. Derudover drak jeg ca. 1,5 liter vand. Hvilket egentlig ikke var nok, jeg burde have drukket mere, men jeg har stadig ikke fundet ind i en god rytme med at få drukket nok. Jeg er vitterligt dårligt til det, når jeg først er igang.
  • 21,1 km. Løb: 2 Cola-gels fra Purepower hhv. ved 7 og 14km.

Ift. udstyr, så var jeg også meget i tvivl om, hvad jeg egentlig skulle bruge, særligt ift. at optimere mine skift. Umiddelbart tror jeg det lykkedes mig meget godt, da jeg fik lavet nogle ret hurtige skift.

  • T1 – Efter svøm – 01.42 min.: I mens jeg løb op mod skiftezonen, tog jeg først svømmebriller og svømmehætte af. Det løb jeg med i hånden, i mens jeg fik taget overdelen af våddragten af. Samtidig med at jeg tager ærmet af, hvor jeg har briller og hætte i hånden, sørger jeg for at trække dette med ind i våddragtens ærme, således jeg ikke render rundt med løse dele og skal holde styr på dem i skiftezonen. Da jeg først kommer op til min cykel, træder jeg (meget hurtigt) ud af våddragten og kaster den ind bag cyklen. På med strømper og ned i cykelskoene. Derefter på med cykelhjelmen og så løb jeg afsted med min cykel ud af T1. Jeg havde sørget for at ligge min energi i min taske på cyklen og fylde dunkene op på forhånd, så jeg ikke skulle tænke på dette i T1. Derudover, havde jeg hængt mine cykelbriller på styret, så jeg kunne tage dem på, når først jeg var kommet op på cyklen. Og så gik det ellers afsted.
  • T2 – efter cykling – 01.07 min.: Lige inden jeg cykler ned mod T2 har jeg fået løsnet mine cykelsko og taget fødderne ud af skoene, og sat ovenpå skoene. Således skulle jeg ikke “spilde” tid på at tage cykelsko af inde i skiftezonen. Derudover, kunne jeg også løbe hurtigere, da det alt andet lige er hurtigere at løbe i strømpesokker end cykelsko. Cyklen blev hængt op (m. cykelskoene på), derefter var det af med cykelhjelmen og til sidst på med løbeskoene. Og her havde jeg sørget for at det ikke var snørebånd jeg skulle fumle med, men derimod elastik snørebånd, som jeg havde spændt på forhånd, så de bare lige var til at stikke fødderne ned i og så løbe afsted. På vejen tog jeg lige min energigels og lagde i ryggen af tridragten og så var jeg klar.

Ift. kontrol af pace og intensitet, så havde jeg også snakket med min træner på forhånd, hvordan jeg skulle gribe de forskellige discipliner af. Én enkelt disciplin gik over forventet, de tog andre desværre ikke helt, men men.

  • Svøm: Her kan man naturligvis ikke ligge og holde øje med ens fart, men det gælder bare om at komme ind i et godt flow og få kontrol over ens vejrtrækning. Så må man ærligtalt bare håbe på, at man svømmer hurtigt nok. Det gjorde jeg desværre ikke, i hvertfald ikke ift. hvad jeg burde kunne. Her spillede modstrømmen helt sikkert en rolle, men måske jeg heller ikke gav den nok gas.
  • Cykling: Watt, kadence og puls. Til cyklingen var der flere ting jeg holdte nøje øje med. Først og fremmest, mine watt-tal. Dvs. hvor hårdt jeg trådte i pedalerne. Her havde jeg STOR GAVN af mine Garmin Vector 2S fra Pulsure.dk, som gav mig alle de data jeg havde brug for. Jeg forsøgte at ramme mine planlagte watt så godt som muligt og det lykkedes rimelig godt. Derudover forsøgte jeg at ramme en kadence mellem 85-95, så jeg havde et godt flow i benene til løbet. Her ramte jeg det også meget godt. Sidst, holdte jeg øje med min puls, så ikke måtte overstige 160. Meeeen, mit pulsbælte var gået i stykker; min puls lå nemlig konstant mellem 168-170 på både cykling og endda også på løbet, så jeg måtte se bort fra denne faktor og fokusere på watt og kadence.
  • Løb: Her brugte jeg mit Garmin 920XT som indikator på pace. Jeg havde dog ikke benene til at holde det planlagte pace, derfor måtte jeg bare løbe det benene kunne på dagen. Jeg fokuserede dog stadig på min pace ift. at se om jeg var stabil eller meget svingende.

Jeg tror og håber, at jeg er kommet rundt på jeres spørgsmål og nysgerrighed. Hvis ikke, så må i endelig skrive en kommentar eller sende en mail, hvis yderligere spørgsmål. 🙂

2017-06-26T14:12:31+00:00 juni 26th, 2017|TRIATHLON|

Leave A Comment