Forumstatistik

Registrerede brugere
1
Fora
0
Emner
0
Svar
0
Emne tags
0

Hvad er mine planer med Dubai?

/, TRIATHLON/Hvad er mine planer med Dubai?

Hvad er mine planer med Dubai?

Så er der mindre end 12 timer til afrejse mod Dubai. Og slap helt af jeg glæder mig. Der er såååå mange grunde til at jeg glæder mig helt vildt til at komme afsted. Og flere af jer har spurgt lidt ind til, hvad mine planer med Dubai egentlig er? Det får i svaret på her. 

Rejsen til Dubai har flere formål af flere årsager.

1. Wings for Life World Run 

Den primære grund til, at jeg og min kæreste imorgen rejser til Dubai er jo fordi vi skal løbe Wings for Life World Run om præcis én uge. Et løb, som jeg vandt billetter til sidste år med min sejr i Aarhus. Derfor er hovedårsagen til, at vi skal til Dubai for at løbe dette løb. Et løb, som vi begge er utrolig spændte på. Jeg er især. Det er ikke så meget selve løbet, for det kender jeg efterhånden rigtig godt, men nærmere omstændighederne som løbet skal finde sted under. Her tænker jeg på varmen. Temperaturen ligger pt. mellem 38-40 grader i Dubai, hvilket altså betyder at det bliver røv varmt, hvilket endda er mildt sagt. Vi har “øvet” os lidt på varmen ved at gå meget i sauna de seneste par uger efter træninger, men det kan jo ikke 100% overføres til selve varmen dernede. Så jeg er særdeles spændt på, hvordan min krop reagere…

2. Afstresning 

Den anden store grund til, at jeg glæder mig SÅ meget til at komme er sted, er, fordi jeg glæder mig til at stresse af. Jeg har virkelig været stresset de seneste par uger, pga. eksaminer, nyt job, øgning i træningsmængde osv. og jeg har desværre været ramt hårdt af stressen. Hver dag har jeg haft konstant hovedpine og forleden gav jeg mig til at tude, fordi jeg hverken kunne orke det ene eller andet. Men nu skal jeg bare afsted og slappe godt af ved poolen, stranden, hotellet, byen og ikke tænke på andet end bare at have det godt.

3. Genfinde motivation

Den tredje årsag er, at jeg håber turen til Dubai kan hjælpe mig med at genfinde motivationen til træning. Det hænger helt sikkert sammen med, at jeg har været utrolig stresset de seneste par uger, men min motivation og lyst til træning har nærmest været ikke-eksisterende. Selvom IG måske viser noget andet, så har jeg haft pisse svært ved at komme afsted. Jeg har vitterligt ikke gidet, men gjort det af pligt. Hvilket også er okay, det skal bare gerne vende nu, så det er motivationen der driver værket og ikke pligten. Men jeg er nu også sikker på, at Dubai nok skal få ændret på dette. Ni dage hvor jeg kun skal løbe lidt, ift. nedtrapningen op til løbet – og forhåbentlig svømme også, dog altsammen i mindre grad end hidtil, det skal nok give et boost til motivationen. Så jeg vender gladere og bedre hjem, klar til at give den en skalle. 🙂

4. Kærestetur

Oh yes, det lyder pladder romantisk og overflødigt, men jeg glæder mig også helt enormt til at komme afsted, fordi jeg får ni dage helt alene med min kæreste. Vi kan slappe af og tænke på noget andet end træning, vi kan få en masse gode og nye oplevelser og vi kan nyde hinandens selskab under andre omstændigheder end træning. Vi skal spise god mad, sove længe, sole os og bade, og alt det der hører til en ferie. Det bliver fantastisk!

5. Solen og varmen

Ja det er da ikke nogen hemmelighed at vi har måttet kigge langt efter sommeren herhjemme… Kulden bider stadig, og derfor bliver det f***** bare dejligt at komme ned til varmen. Ned og få en masse D-vitaminer til krop og sjæl, ned og blive lidt brun, ned og spise en is fordi det er for varmt til andet. Bare ned, hvor man kan løbe i shorts og top, og hoppe i en kjole i bare ben. Det er lige mig! 😀

Jeg må nok (desværre) indrømme allerede nu, at bloggen bliver sat lidt på ferie-mood også. Måske der vil komme et indlæg eller to, men jeg opfordrer jer til at følge med på Facebook og Instagram, hvor jeg vil holde jer opdateret løbende om vores ferie i Dubai. 🙂

Ps. kryds fingrer for mig søndag d. 7 maj. Jeg har store planer, som jeg håber kan blive indfriet!! 😀

 

2017-04-30T19:20:08+00:00 april 30th, 2017|LØB, TRIATHLON|

One Comment

  1. Klaus 30. april 2017 at 20:54 - Reply

    Rigtig god tur, og dejlig ærlig indlæg om mangel på motivation – som mange nok kender til. ? Få smidt noget D-vitamin på kontoen ?, og held og lykke den 7. maj ??‍♀️??

Leave A Comment