Forumstatistik

Registrerede brugere
1
Fora
0
Emner
0
Svar
0
Emne tags
0

Gode og dårlige vaner

//Gode og dårlige vaner

Gode og dårlige vaner

Det er blevet fredag, hvilket betyder at vi har ramt frikvartersfredag herinde på bloggen. Det betyder at jeg i dag skriver lidt løst og fast om ting, som måske kunne interesser jer, som gerne vil lære pigen bag bearunner lidt bedre at kende. 

Hvad er mine gode vaner: 

  1. At jeg er struktureret. Puha, hvis jeg ikke var sturktureret, så ved jeg slet ikke, hvordan jeg skulle komme igennem dagene og nå alt det jeg skal. Jeg er særdeles struktureret, og det er måske også det der gør, at jeg kan få afviklet så meget træning, fordi jeg planlægger mine dage.
  2. At jeg er eventyrlysten. Jeg er en globetrot, og har det ualmindelig svært, hvis jeg ikke skal ud og rejse eller opleve nye steder. Det bedste jeg ved er at rejse og opleve. Det er måske også derfor jeg allerede nu har rejst så meget – og har drømmen om at komme til udlandet og bo. DK er for lille til mig til at være hele tiden. Der skal ske noget nyt ind i mellem – omend jeg ved, at når jeg bliver ældre/gammel, så vil jeg bo i DK. Men indtil da, skal jeg opleve mest muligt.
  3. At jeg troværdig. Ja, sådan anser jeg i hvert fald mig selv. Man kan altid regne med mig, og man kan altid regne med, at jeg vil gøre alt for at alle har det godt, samt at opgaver bliver udført bedst muligt. Det gælder alt fra venskaber, familie, arbejde og træning.
  4. At jeg lever efter mine kostregler. Der er ingen som skal bestemme, hvordan jeg spiser. Alle har så ufattelig mange holdninger til kost og hvad en sund livsstil er – og bevares det har jeg også. Men min er slet ikke så skrap, faktisk langt fra. Jeg spiser hvad jeg har lyst til og når jeg har. Det skal dog siges, at det er egenskab jeg har tillært mig. For bare et til to år siden forsøgte jeg at leve op til de mange kostregler, som samfundet, instagram, bloggere, eksperter osv. foreskrev. Men jeg har lært at det ikke er det værd. Jeg lever nu efter mine egne regler, hvor alt er tilladt, selvfølgelig i moderate mængder og med omtanke. Men for katten, jeg træner mellem 10-15 timer om ugen, så lad mig dog spise, hvis jeg vil spise…

 

Hvad er mine dårlige vaner: 

  1. At jeg er en dobbeltmoralsk nærig-røv, når det kommer til alt andet end sport og udstyr! Jeg er så nærig ift. mad, service, møbler, hverdagstøj osv., der kan jeg leve med det billigste (selvfølgelig sålænge det stadig er pænt). Men der siger mærker og brands mig ingenting. Jeg lever fint af IKEA, H&M osv., men når det kommer til sportstøj og udstyr, så går jeg simpelthen ikke på kompromis. Her køber jeg gerne det dyreste og mest ligegyldige ekstra udstyr! Ups 😀
  2. At jeg er kompromisløs. Det kan jo både være godt og skidt, men det er bare sådan, at hvis jeg har sat mig noget for, så går jeg 130% ind i det – og ofrer hvad der må for at nå mit mål. Det er ikke kun ift træning, men det har også været i forhold mit studie, mine jobs og mit privatliv. Der er blev sorteret og vraget utrolig meget. Hvis folk eller ting ikke går som jeg ønsker, så er jeg ikke bange for at vælge dem/det fra til fordel for noget andet.
  3. At jeg er kræsen. Nøj, hvor er der meget jeg ikke kan lide, som jeg måske burde. Jeg er problematisk at lave og servere mad til, for der er mange ting jeg ikke kan lide. Det kan fx være bananer, tomater, champignon, broccoli, squash og meeeeget mere..
  4. At jeg går i sportstøj til hver eneste gang jeg kan komme afsted med det. Jeg har endda gået så meget i det, at min kæreste har spurgt om jeg ikke godt snart kan oppe mig lidt 😀 Ups. Så ved man den er gal. Men har jeg ændret det? Nope. Det eneste sted jeg ikke tropper i sportstøj er på mit arbejde, hvor det ikke lige er dresscode at komme i tights og sportstrøje (desværre).
2017-05-19T09:43:19+00:00 maj 19th, 2017|LØB|

Leave A Comment