Forumstatistik

Registrerede brugere
1
Fora
0
Emner
0
Svar
0
Emne tags
0

Forberedelse til løb

//Forberedelse til løb

Forberedelse til løb

Hvordan forbereder man sig optimalt til løb? Hvad skal man spise? Hvor meget skal man drikke? Hvor hårdt skal man træne? Mange spørgsmål rejser sig i ugen og dagene op til løb/stævner. Måske står du overfor dit næste løb eller store mål snart og vil gerne have et par gode råd med på vejen. Og det vil jeg gerne forsøge at give dig baseret på mine egne erfaringer. 

Hvor meget og hvor lidt du skal forberede afhænger jo selvfølgelig af, hvor omfattende dit kommende stævne/løb er. Der er nemlig en større forskel på om du skal forberede dig til et 5km løb eller et marathon, en kvart tri eller en ironman. Jo længere distance, jo mere brændstof har kroppen brug for. Dermed ikke sagt, at kroppen ikke har brug for masser til fx 5km, for det har den. Bare ikke i sådan en grad, så du bør tænke ydermere over det, også selvom du vil sætte pr.

Ønsker man at sætte PR til et løb – uanset distance – så er det jo selvfølgelig altid vigtigt at man reducere ens træningsbelastning i dagene op til, således man har friske ben til konkurrencedagen. Men ift. kost og væske, så bør en almindelig sund kost, væskeindtag og en god nattesøvn natten op til løbet gøre dig fint klar.

Men skal du være igang over længere tid og udsætte din krop for en større arbejdsbyrde end normalt, så er der et par ting du skal tage hensyn til. Specielt ift. den varmere tid vi nærmer os.

  • Væske: Sørg for at få drukket godt i dagene op til, således din væskebalance er i orden. Drik gerne 2-2,5l. vand om dagen. Så bør du være godt med. Du kan altid bruge det gode gamle trick ved at se efter farven på dit tis, jo lysere jo bedre!
  • Kost: Skal du løbe marathon, så vil jeg begynde at fokusere særligt på indtaget af kulhydrater to dage før race. Jeg vil sørge for at få spist lidt ekstra med kulhydrater, både til morgen, middag og aften. Særligt aftenen før, vil jeg få spist en stor portion pasta m. kylling + brød til. Det behøves ikke nødvendigvis være lys pasta og lyst brød, hvis du ikke er vant til at spise det, så lad vær. Du vil bare føle dig mere oppustet, hvilket ikke nødvendigvis gør noget godt. Jeg plejer at spise grov pasta og groft brød, og det har virket godt for mig. Sørg også gerne for at spise frugt – og derigennem få en masse god frugtsukker, som også kan holde dig kørende til løbet.
  • Træning: Af en eller anden grund får vi allesammen ondt hist og pist i dagene op til løb, vi mærker pludselig ømheder overalt, vi bliver i tvivl om vores egen form og træning. Hvorfor vi gør det? Tja, det er vores hjerne som driller os. For husk på, du vil altid være klar og det er ikke de sidste 14 dage/ugen optil, som gør at din form bliver forbedret, tværtimod. Træner du for hårdt ugen op til, fordi du gerne liiiige vil have rykket formen det sidste, så risikere du det modsatte. At kroppen er træt og slet ikke klar til at præstere. DERFOR! Trap ned i ugen op til, reducere din træningsmængde og intensitet, men sørg for at have et par træningspas, hvor du træner i dit race-specifikke tempo i et par kilometer. Er du vant til at løbe 5 x ugen, så løb 3 gange i ugen op til. En god idé er altid at løbe dagen før et race (bare 3-5km) for lige at få løsnet op i benene, så er de klar, parat og hurtige til dit store løb.
  • Søvn: Sørg for at få sovet godt. Søvn er altafgørende for din restitution og friskhed. Selvom det kan være svært at sove pga. spænding og nervøsitet (sådan har jeg det altid natten før løbet), men forsøg at få en god nattesøvn. Også gerne i dagene op til. Kan du ikke få 8-timers søvn om natten, så forsøg at få en middagslur. Den er givet rigtig godt ud!
  • Målstregen: Når racet nærmer sig, så bliver vi meget spændte. Så spændte at vi tænker over alt det værste der kan ske før og undervejs – og så bliver vi endnu mere nervøse og stresset. Prøv og ændre dine tanker; prøv i stedet at tænke på, hvordan du vil krydse målstregen. Skal det være i et hot, som superman, med armene over hovedet, med et jubelsråb eller noget helt andet? Tænk på, hvordan du har lyst til at huske afslutningen på dit løb – for det er den du aldrig glemmer. At krydse målstregen er så specielt og den fedeste følelse, så tænk på, hvordan du vil krydse den – fremfor alt andet. Så skal du opleve en positiv løbespænding og lyst til bare at komme ud og give den gas! 😀

 

 

2017-05-16T17:41:45+00:00 maj 16th, 2017|LØB|

Leave A Comment